FBI-ransagning i Korsør efter it-afpresning

Dansk politi har ransaget en bolig i Korsør, hvor en formodet pengeafpresser holder til huse. Det er sket efter anmodning fra det amerikanske forbundspoliti FBI. Pengeafpresseren har angiveligt truet med at lamme internetbaserede aktiehandler i USA. I Korsør afviser beboeren alle beskyldninger.

FBI anmodede natten til torsdag Rigspolitiets it-tjeneste om hjælp til opsporing af en pengeafpresser, der truede med at lamme et internetbaseret aktiehandlerfirma i Ohio.

Inden natten var omme havde politiet i Slagelse beslaglagt to pc?er på en adresse i Korsør.

Pengeafpresseren havde krævet 9.000 dollars for at indstille angrebene mod aktiehandlerens websted, oplyser kriminalkommissær Ronald Pedersen, der blev vækket af FBI.

? Webstedet havde været lagt ned et par gange ? tilsyneladende for at vise, at det var alvor, siger Ronald Pedersen, der står i spidsen for Rigspolitiets it-sektion.

FBI havde identificeret den internetudbyder, som blev benyttet, og det var en dansk udbyder.

Adresse identificeres

Derfor gjaldt det om at få identificeret kundens fysiske adresse. Hos Slagelse politi oplyser vicekriminalinspektør
Leif Winther, at internetudbyderen krævede en dommerkendelse for at koble den såkaldte IP-adresse til kunden og hermed til adressen.

? Men der skulle slås til straks, så der var ikke tid til at afvente en dommerkendelse, siger Leif Winther.
I stedet krævede man adressen per "øjemed" ? et juridisk begreb, der betyder, at ransagningen skal godkendes i retten inden for 24 timer.

Ransagningen blev foretaget sammen med en it-ekspert fra Rigspolitiet. Man fandt to computere, og den ene var koblet op på et trådløst net.

- Der bor en mand og en kvinde på adressen, men de afviser at kende til pengeafpresningen. De to er heller ikke kendt af politiet, siger Leif Winther, der tilføjer at personerne ikke er tilbageholdt.

Rigspolitiets it-ekspert kunne straks fastslå, at det trådløse net var ubeskyttet ? ?hullet som en si?. Andre kan derfor udnytte det trådløse net.

- Vi står med to muligheder. Enten er der tale om nørder, som synes, at det er morsomt. Eller også er der tale om kriminelle, der går ind via andres net. Vi hører, at det i stigende grad er tilfældet i Europa, siger Leif Winther.

De to computere skal nu gennem en nærmere undersøgelse, så der kan ske en afklaring af, hvorvidt en af dem blot har været brugt som en slags mellemstation ? et relæ.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur